Bag om serien - Interview med Hebsgaard & Korslund

Da forfatterparret Hebsgaard og Korslund tilbage i 2010 satte sig sammen for at skrive en roman, havde ingen af dem tænkt på at lade sig inspirere af den hverdag, de begge har med heste. Heller ikke selvom det for omverdenen kunne virke så oplagt. Hør her, hvorfor der skulle gå flere år, inden parret indså, hvor god en historie, der lå lige for næsen af dem. Få også et indblik i, hvem hesten på forsiden er.

Af Johanne Bruun Carlsen

 

Inspiration fra hverdagen

Man mærker det som læser med det samme: Lavendelgården er skabt af et forfatterpar med et indgående kendskab til et liv med heste. Således vil læseren også komme helt tæt på de bekymringer og glæder, der naturligt følger i kølvandet, når man driver et mindre stutteri. På medrivende vis kan man i seriens første bind følge både en foling, et følchampionat og en parade. Alt sammen på tætteste hold.

”Det virkede så oplagt,” svarer Anja Korslund grinende og slår ud med armene, på spørgsmålet om, hvorfor hun og Inge Hebsgaard med serien Lavendelgården kastede sig ud i en helt ny genre.

”Mange tror, vi startede med at skrive krimier, men det er faktisk ikke hele sandheden,” fortæller Inge Hebsgaard, der afslører, at serien om Lavendelgården har været længe undervejs.

”Vi påbegyndte skrivningen af ’Drømmen’ længe før vi overvejede at skrive krimier. At det så alligevel blev krimiserien, vi blev kendte for, er lidt af en tilfældighed.” Forfatterparret fortæller, at der allerede lå en tredjedel af et manuskript til Lavendelgården klar, da de udgav den første kriminalroman, ’At dræbe hunden,’ der udkom i 2011.

”At vi alligevel satsede på krimigenren dengang, skyldtes nok, at vi følte, det næsten var for oplagt. Derfor skabte vi et miljø, der på mange måder lå langt fra den hverdag, vi selv kender,” siger Inge Hebsgaard og tilføjer, at hun dog er glad for, de besluttede at vende tilbage til Drømmen.

Back to basics

”Efter vi udkom med vores 4. krimi, følte vi, det var på tide at vende tilbage til udgangspunktet. Vi havde brug for en lille pause fra mord og intriger,” siger Inge henkastet, idet hun smiler til datteren. At forfatterparret for en stund sadler om, kommer måske for nogen som en overraskelse. Fjerde bind i krimiserien har nemlig på mange måder vist sig at være en succes. Ikke mindst med topkarakterer på Mobifo, samt den store interesse for parrets deltagelse på dette års krimimesse i Horsens.

Med serien Lavendelgården har læseren mulighed for at få et indblik i en hverdag, hvor heste spiller en central rolle. Særligt bogens forside giver anledning til spørgsmål, for hvem er mon den smukke hoppe på forsidefotoet?

”De mange skønne oplevelser vi har været beriget med de sidste mange år har selvfølgelig sat sit præg på historien. Det ville være mærkeligt andet,” fortæller Anja og fortsætter;

”Den sorte hoppe nederst i billedet på forsiden, er en varmblodshoppe, vi selv har avlet. Hun blev udtaget til eliteskue, da hun var to år, og siden hen har hun avlet to smukke afkom. Min far er meget fascineret af sorte heste, og derfor er avlslinjerne ofte baseret på det. Selvfølgelig er det ikke kun farven, der tæller, men det er nok ikke helt tilfældigt, at flere af hestene i vores stald er sorte,” griner Anja og tilføjer, at faren ofte joker med, at hendes heste har den forkerte farve. De er nemlig røde.

Virkelighedens Lavendelgården

At forfatterparret lader sig inspirere af kendte hændelser, mærkes tydeligt på den indlevende måde, hvorpå handlingen er beskrevet. Og det er skam helt bevidst, fastslår de.

”Når man skriver om et miljø, man selv er bekendt med, bliver tonen som regel mere troværdig. Vi vil gerne have læserne til at se tingene for sig. Mærke, hvad vi mærker,” siger de samstemmende.

Også figurerne i serien er farvet af de mennesker, forfatterparret omgiver sig med. De vil dog ikke afsløre, hvem der ligger til grund for de enkelte personer.

”Når man skaber en figur, hvad enten det er til en krimi eller en ungdomsbog, er der ofte flere personer i tankerne. Man lader sig måske inspirere af en kollegas mærkværdige grin, en venindes stædighed eller sin egen ubeslutsomhed. Smeder man så de små karakteristika sammen, har man pludselig en rund og formbar figur, der skaber sit eget liv,” fortæller Anja og tilføjer, at dyrene på Lavendelgården i de fleste tilfælde dog er baseret på et enkelt dyrs personlighed.

”Vi havde engang en kat, der hed Olfert. Han blev også kaldt Voldfert, fordi han var en rigtig jæger. En helt fantastisk kat med en stor personlighed. Der var engang, min mor havde sat en pose rugfler ud på trappen, som var tiltænkt hestene. Men da først Olfert havde været forbi, var der ikke meget tilbage,” griner Anja. Inge tilføjer, at der også i bogens større dyr findes egenskaber, der er hentet direkte fra familiestutteriets egne heste.

”Ja, selvom Ronaldo i bogen til tider er fræk, er det ingenting i forhold til en af de shetlændere, Anja har gående hjemme,” fortæller Inge smilende.

Drømmen længe leve

Seriens første bind har fået titlen ’Drømmen’, og det er ingen tilfældighed, hvis man skal tro de to forfattere bag. Men hvad ligger mon til grund for drømmen?

”For os var det en oplagt titel. Hvis man som avler eller hesteinteresseret læser bogen, vil man slet ikke være i tvivl om, hvad drømmen bygges på. Alle hestefolk drømmer om at avle den perfekte hest; hesten, der når langt inden for enten dressur eller spring.  Eller der med sine gener avler noget helt unikt. Sådan er det bare,” fastslår Inge Hebsgaard, der sammen med sin mand, Carsten Korslund, flere gange har været tæt på drømmen.

”Det var selvfølgelig stort for os at stå med en titel som skuets bedste føl, men det slutter ikke der. Der er stadig masser at drømme om,” siger Inge og sukker.

Og med den store interesse, der har været for seriens første bog, er der helt sikkert lagt i kog til en række fortællinger om de drømme, der indimellem bliver til virkelighed. Heldigvis.

 

 

 

  

Pépite D'Or blev Skuets bedste føl, Katrinelund 2014

Hesten på forsiden! Korslunds Pétite Fleur.

Shetlænderen William gav inspiration til Ronaldo

Varmblodshoppen Mae West gav inspiration til Molly May

  • Forfatter Inge Hebsgaard er født 2. feb. 1960, og er uddannet bogholder.

    Debuterede som forfatter i 2011 med kriminalromanen, At dræbe hunden kurerer ikke biddet, som hun skrev sammen med sin datter, Anja Korslund. Der er pt. 4 bøger i serien.

    Inge driver i sin fritid Stald Korslund sammen med sin mand, Carsten.

  • Forfatter Anja Korslund er født 8. marts 1983, og er uddannet lærer.

    Debuterede som forfatter i 2011 med kriminalromanen, At dræbe hunden kurerer ikke biddet. Bogen var den første i en serie på 4 bøger, som hun skrev sammen med sin mor, Inge Hebsgaard.

    Anja bor sammen med sin kæreste og parrets to børn på en nedlagt landejendom, hvor en stor del af fritiden går med familiens mange dyr.